Perlevej.dk © 2009

 

 

 

 

 

 

Adresse:

Calle Santa Rosa 3

Los Boliches

29640 Fuengirola.

 

 

 

Lejlighed beliggende på 14 etage med frit udsyn over Middelhavet mod syd og vest.

Der er mindre end 500 m. til stranden og til Feriapladsen, hvor der holdes marked 2 gange om ugen.

Til supermarkeder, slagter og bager er der få min. gang. I området er der et bredt udvalg af restauranter og barer.

 

Indretning: 

Dejlig lys lejlighed på 90 m2 samt 30 m2 udestue. Terrasse på 70 m2 mod syd og vest.

Lejligheden er moderne indrettet med 3 soveværelser – 1 med dobbeltseng, 1 med 2 enkeltsenge og 1 med sovesofa, 2 badeværelser, bryggers med vaskemaskine, helt nyt køkken med alt i hvidevarer, pænt møbleret opholdsstue samt udestue med udsigt over Middelhavet.

Der er klimaanlæg (varmt og koldt) i soverum og i stue.

I lejligheden er der gratis trådløst internet. Der er TV, hvor man kan se DR1 og DR2 samt et antal SKY (gratis) satellitkanaler.

Desuden er der DVD-afspiller og internetradio med adgang til danske programmer.

I bebyggelsen er der 2 swimmingpools + børnepool (åben 1/6 - 30/9). Der er desuden tennisbane. Disse faciliteter kan frit benyttes.

Lejligheden er optimal til f.eks. 4 voksne og 2 børn.

 

Transport:

Fra lufthavnene i Aalborg, Billund og København flyves der flere gange om ugen direkte

til Malaga Lufthavn, der ligger ca. 20 km. fra Los Boliches.

Det er let at komme til lejligheden fra lufthavnen, f.eks. med taxa (EUR 30-35), eller,

som vi selv gør, med tog, der kører hver ½ time (EUR 2,15 pr. person) direkte fra lufthavnen. Stationen i Los Boliches ligger mindre end 10 min. gang fra lejligheden.

Se links til div. flyselskaber under menuen ”links”.

 

Priser:

Uge 25 til 35                                              EUR 840,- (Dkr. 6.300,-)

Uge 13 til 24, 36 til 44                               EUR 640,- (Dkr. 4.800,-)

Uge 1 til 12 samt uge 45 til 52                    EUR 520,- (Dkr. 3.900,-).

  • Obligatorisk slutrengøring EUR 60,- (kr. 450,-).

 

  • Rabat ved udlejning på 4 uger og derover. Kontakt os for tilbud.
  • I prisen er inkl. el og vand samt sengelinned.
  • Lejeperioden går fra fredag til fredag eller andre dage efter aftale med udlejer. Evt. lørdag/lørdag, hvis der er tale om perioder på 2 uger eller mere.
  • Lejligheden er disponibel fra kl. 16.00 på ankomstdagen og skal forlades senest kl. 10.00 på afrejsedagen.
  • Der betales et depositum på kr. 1.000,- ved bestilling. Lejligheden er ikke booket før depositum er betalt.
  • Fuld leje + rengøring betales senest 1 måned før ankomst til ferieboligen.
  • Depositum tilbagebetales ved returnering af nøgle, og når lejligheden er tjekket af viceværten.
  • Sengetøj findes i lejligheden. Håndklæder skal medbringes.